Søg
  • Caroline Martinussen

Wonder

Wonder af R. J. Palacio handler om drengen August “Auggie” Pullman. Da han blev født, skete der en genfejl, der gjorde, at han blev født med et deformt ansigt. Hele sit liv, er han blevet mødt med stirrende blikke og meget grimme kommentarer om hans ansigt. Indtil videre er han blevet hjemmeundervist, da hans forældre ikke turde sende ham i skole, af frygt for hvad de andre ville sige om ham. Indtil nu. Auggie skal begynde i femte klasse, på Beecher Privatskole. I starten hader han det som pesten. Han skiller sig for meget ud, og har egentlig ikke lyst til at tage i skole. Men efterhånden sker der noget, Auggie ikke har prøvet så mange gange før. Han får nogle rigtige venner, der kan lide ham som han er. Og dog. Der er også nogen der prøver at hakke ned på ham. Han prøver at lade det pralle af, men kan det virkelig lade sig gøre? Og kan han komme helskindet gennem femte klasse?

“Wow” er alt jeg kan sige om den her bog. Den er fantastisk. Auggie er en af de personer i alle de bøger jeg har læst, jeg elsker allermest. Og det jeg elsker ved ham er, at han bare er en dreng. Selvom han ser forskellig ud fra de andre, er han helt almindelig indeni. Og så er bogen skrevet på en måde, så alle de følelser man har, mens man læser bogen, bare er større. Glæden er større, tristheden er større, mere omfattende. Som om, at når man bliver glad, bliver man lykkelig. Når man bliver ked af det, bliver man deprimeret (overdrivelse fremmer forståelsen). Og så er det bare en bog, jeg synes alle skal læse. Den berører sådan nogle vigtige emner, for eksempel empati. Faktisk, ville jeg sige at den godt kunne være en af de bøger man skulle læse i skolen, fordi jeg tror virkelig, at mange mennesker kan lære noget af den. Der var steder i bogen, hvor jeg sad med tårer i øjnene, og der var steder i bogen, hvor jeg sad med hænderne over hovedet af glæde, hvilket jeg er vild med. Jeg elsker når en bog virkelig bringer følelser frem, og det gør Wonder. Jeg vil anbefale den til alle!

Som jeg tror I har fattet nu, elskede jeg den her bog. Det er ikke tit jeg siger det, men jeg tror at den er en af mine yndlingsbøger, måske endda den der ligger nr. 1. Derfor vil jeg give den 5 ud af 5 FANTASTISKE stjerner. Skynd jer ned i jeres lokale boghandler eller jeres lokale bibliotek, og læs den! Skriv gerne på vores Instagram, hvad du synes:)


Bogen er blevet filmatiseret, og udkommer i Danmark d. 18. januar, 2018. Jeg glæder mig! Hvad med dig?


#MustRead #Familie #Skole #Accept #Venlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com