Søg
  • Marie Nielsen

When Dimple met Rishi

When Dimple met Rishi af Sandhya Menon handler om de to amerikansk-indiske teenagere Dimple og Rishi, som er hinandens modstykker. Hvor Rishi kæmper for at være den perfekte søn for sine forældre (kost hvad det vil), kæmper Dimple for at kunne bestemme selv. Hun er ikke interesseret i ”den ideelle indiske mand”, men har store planer for sin fremtid: hun skal på college og uddanne sig inden for programmering. Så da hun finder en sommerskole, der tilbyder at hjælpe unge programmører, må hun bare afsted. Og til hendes store overraskelse lykkes det, hvilket må betyde, at hendes forældre accepterer hendes drømmer… eller hvad? For da hun ankommer på skolen, kommer Rishi op til hende og præsenterer sig, som hendes kommende mand. Men det skal de blive to om at bestemme.

Karaktererne først. Dimple var vidunderlig! Hun havde ben i næsen og vidste, hvad hun ville. Samtidig forhindrede det hende ikke i at gennemgå en kæmpe karakterudvikling. Især de kampe hun havde med sin mor om makeup og tøj, var godt skrevet. Man kunne nemt genkende noget af sig selv i deres ophedede diskussioner. Rishi var bare dejlig. Fuldkommen klodset og lettere socialt akavet, men uden at det blev alt for meget. Han repræsenterede den pleaser-rolle, som mange unge har over for deres forældre og det gjorde han helt eminent. Selvom han havde sine egne drømme, var han så bange for at skuffe sine forældre, at han lagde dem på hylden. Hele forskellen mellem hans bror og ham var et godt eksempel på, hvordan den yngre søskende nogen gange får længere snor end den ældste.

Jeg havde hørt meget godt om bogen, inden jeg gik i gang med den. Og så bliver man en smule nervøs for, at den vil skuffe en. Men det gjorde den ikke! Selvom jeg ikke er den store computernørd (jeg er en kæmpemæssig bognørd i stedet), var det ret spændende at høre om programmering af apps. Og det fyldte heller ikke så meget igen (i hvert fald ikke de tekniske detaljer) og forholdet mellem Rishi og Dimple var mere i fokus. Dog kunne jeg til tider godt blive træt af Rishi, da meget af historien fra hans side, handlede om, at hans bror havde mange flere muligheder end ham. Så alt i alt var det en vildt god bog, som varmt kan anbefales til alle! Den er et mine bedste bud på en julegave, men den eksisterer dog ikke på dansk. Den får 4.5 pixelerede stjerne herfra og en læser, der glæder sig til mere fra Menon.

#MustRead #Kultur #Familie #Konflikt #Sommer #Kærlighed #Musik

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com