Søg
  • Marie Nielsen

Valkyrien og Sneuglen

Valkyrien og Sneuglen af Pernille Kim Vørs handler om Adeline, som gemmer på en forfærdelig hemmelighed: hun har levet i tusind år og det er på grund af, at hun har et monster boende i sig. Det er blodtørstigt og da hun forsøger at gå i seng med sin kæreste, myrder det ham for at passe på hende. Derfor skræmmer det hende, da hun møder Gabriel og opdager, at hun begynder at falde for ham. Og tiltrækning er gensidig, men Gabriel gemmer også selv på en hemmelighed: han er besat af sneugledæmonen, som har udset Adeline som dens mage. Det hele bliver langt mere kompliceret, da Gabriels bror, Drago, dukker op og bortfører Adeline, da han (og hans dragedæmon) tror, at hun er hans mage. Det bliver en kamp for Adeline, at finde fodfæste i denne nye, sære verden – ikke mindst fordi alle kræver noget af hende.

Ja… det er pt. det særeste resume, jeg har skrevet. Og hvis du synes, at det lyder rodet, så er det helt i orden – det var også en speciel bog. Vi starter ud med at forklarer konceptet. Gabriel er en ud af 7, som er blevet besat af en dæmon. Denne dæmon er meget blodtørstig og skal have sex for at hele (ja…). For hver dæmon findes der 1 mage, altså en person, som er den eneste ene for dæmonen. Når denne person er fundet, så skal dæmonen have sex med denne ene for at overleve… Nu ved du cirka, hvad bogen går ud på: drab og sexscener.


Adeline var dybt irriterende som hovedperson. Hun prøvede at være heltinden, men i virkeligheden sad hun og græd cirka 2/3 dele af bogen. Og ja, hun havde det heller ikke helt nemt set i forhold til, at der boede et monster i hende, som ville dræbe alt og alle, mens hun gentagne gange var tæt på at blive dræbt, voldtaget eller bare blev holdt fanget. Gabriel var en rigtig alfahan, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Problemet opstod, da han nærmest begyndte at krybe for Adeline i håb om (undskyld mit franske) et slag fisse.


Og nu kommer vi til skrivestilen. Som sådan har jeg ikke noget imod, når en forfatter forsøger at modernisere sproget og indføre nogle nye vendinger. Men Vørs trak den dog lige lovlig langt, for det lod nærmest til, at hun forsøgte at undgå de faste vendinger, som vi har i det danske sprog og i stedet omskrev dem til noget værre vrøvl. Ellers var det nogle fine beskrivelser af de forskellige ting (bl.a. de muskuløse mænd, der blev nævnt så mange gange, at den var feset godt og grundigt ind på lystavlen til sidst).


Mit helt store problem med den her bog, var sexdelen. Konceptet med at sex = overlevelse er som sådan meget sjov, især fordi den lejer med det moralske i, hvordan man kan tillade sig at opfører sig overfor andre mennesker. Når det så er sagt, så synes jeg, at når bogen bygger så meget op omkring sex, så var det godt nok nogle kedelige sexscener, der var i den her bog! Og så er jeg i øvrigt træt af “velsignede hule” og andre metaforer for det kvindelige kønsorgan. Hvad er der nu i vejen med skede, fisse, kusse eller vagina?


Det bliver til 1.5 stjerne herfra og de bygger allermest på selve konceptet af bogen, for jeg føler ikke, at selv udførelsen af bogen er noget at råbe hurra for.


#Dæmoner #Familie #Had #Sex #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com