Søg
  • Marie Nielsen

The Outsiders

The Outsiders af S. E. Hinton handler om Ponyboy Curtis, som er en del af The Greasers – en gruppe af unge mænd med hård hud på sjælen, fedtet hår og skarpe knive. I blandt medlemmerne er hans to storebrødre og hans ven Johnny. Deres liv er en evig kamp mod The Socs, som hører til den gode ende af byen. Men en aften på vej hjem fra biografen bliver Ponyboy overfaldt og Johnny kommer ham til hjælp. Kampen eskalerer og Johnny myrer en af The Socs. I panik flygter de to drenge og flugten kommer til at ændre dem.

Det er anden gang, at jeg læser The Outsiders og den slog lige så hårdt som første gang. Jeg elsker Ponyboys stemme, som formår at trække en helt ind i historien. Den forekommer mig så livagtig, at det næsten giver en kuldegysninger. Samtidig er jeg fan af, at den foregår i hvad der minder om 50’erne. Det er rart endelig at kunne læse en bog, som ikke handler om unge og sociale medier.


Karaktererne er velskrevne og med Ponyboys stemme kommer man virkelig omkring dem. Man får præsenteret dem, men er samtidig lige så uvidende som Ponyboy, når det handler om, hvad der foregår inde bag deres hårde facade. Samtidig fanger handlingen en så godt, at man ikke kan lægge den fra sig igen.


5 knivskarpe stjerner herfra og en varm anbefaling til alle. Bogen er et absolut must-read for drenge og piger i alle aldre, da den simpelthen har et budskab, der trækker tårer – og det samme gør slutningen i øvrigt.


#MustRead #USA #Bandekrig #Familie #Mord #50erne #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com