Søg
  • Pinaki

The Lonely Hearts Travel Club – Destination: Thailand

The Lonely Hearts Travel Club – Destination Thailand af Katy Colins er en helt fantastisk bog om at overkomme de udfordringer livet byder på. At finde mod til at udforske og turde presse sig selv ud i uvanter situationer, for at skabe en forandrig til det bedre. Katy Colins der er forfatter til trilogien, fandt sig selv forladt ved sit eget bryllup. Forvirret og med knust hjerte, solgte hun alt hun ejede, sagde sit job i PR op og rejste ud i verden. Bøgerne er inspireret af hendes rejser og man kan tydeligt mærke mennesket bag bogen når man læser.

Georgia bliver forladt af sin kæreste Alex, kun to uger før deres bryllup. Såret og ydmyget finder Georgia støtte hos veninden Marie. Sammen kommer de op med en plan – en rejseplan – der giver Georgia mulighed for at udleve sine drømme og de ting, hun aldrig har ville indrømme over for sig selv, at hun fortjente at opleve.  Med en tjekliste bestående bl.a. bade nøgen, smage eksotisk mad, udforske historiske templer og få nye venner, søger hun råd hos Trisha der booker hende en rejse til Thailand med en rejsegruppe.


Alt virker lovende. Men rejsen går slet ikke som Georgia havde håbet på. Med en forfærdelig rejsegruppe at skulle færdes blandt, kommer hun på nogen prøvelser, der både giver ar på sjælen, men også i bakspejlet skaber historier og livskvalitet.


The Lonely Hearts Travel Club – Destination Thailand er fantastisk hjertevarm og let at relatere til. Kærligheden er et essentielt spørgsmål og det at vægte den, uden man glemmer sig selv på vejen. For alle der har lidt ondt i sjælen, er denne bog den perfekte balsam. Der sker hele tiden nye ting, så bogen bliver hurtigt svær at lægge fra sig. Det er en bog der give en lyst til at tage ud og “finde sig selv”.


4,5 stjerner herfra! Glædelig jul.


#Hjertesorg #Kærlighed #Rejse #YA

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com