Søg
  • Caroline Martinussen

Skildpadder hele vejen ned

Skildpadder Hele Vejen Ned af John Green, handler om pigen Aza Holmes. Aza lider af tvangstanker, og som lille mistede hun sin far, da han pludselig faldt om. Hun begyndte i sorggruppe, hvor hun mødte drengen Davis. De to har ikke snakket sammen længe, da Davis’ far pludselig forsvinder, og flygter for en masse retssager, da han har begået en masse svindel i hans kæmpe store milliard-firma. Davis sætter så en dusør på 100.000 dollars ud, til den der ved bare den mindste smule om sin fars forsvinden. Og da Aza jo faktisk kender Davis, kan hun måske finde ud af hvor han befinder sig. Men kan Aza både være en god detektiv, en god veninde, og en god kæreste, når hun har hovedet fuldt af forfærdelige tanker, der bare ikke vil gå væk?

John Green har gjort det igen. Jeg købte bogen på Bogforum for nogle uger siden, så de er meget ny på markedet. Og hvor er jeg glad for jeg købte den. Både fordi den var billig, men også fordi jeg bare vidste, at den ville være fantastisk. Og det var den. Nu har jeg aldrig selv lidt af tvangstanker, eller bare noget der minder om, men jeg må sige, at efter jeg har læst bogen, har jeg fået så meget respekt for folk der går igennem det. John Green beskriver det SÅ godt, og han tager også fat i alle følelser, og nogle af livets store spørgsmål, som for eksempel “Hvem er jeg?”. Alle de tanker der bliver beskrevet i bogen, bliver beskrevet med metaforer, og et sprog så andre kan forstå det, hvis det giver mening. Der er bare en ting. Fordi der er alle de her tanker og “tankespiraler”, som de bliver kaldt i bogen, kan den godt være en smule svær at følge med i. Dog er det ikke værre, end at man lige skal læse det igen.


Jeg har sagt det før: John Greens bøger er alle sammen ét stort citat, og Skildpadder Hele Vejen Ned er ingen undtagelse. Jeg nød virkelig at læse den, og jeg synes virkelig den er et must read. Men hvornår siger jeg ikke det om en bog!? Derfor får den helt klart 4 gode stjerner herfra!


#MustRead #Familie #Konflikt #Drama #Accept #Forelskelse #MentalHealth #Teenager

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com