Søg
  • Caroline Martinussen

Simon vs. verdens forventninger

Simon vs. verdens forventninger af Becky Albertalli, handler om den 17-årige, homoseksuelle Simon. Han mailer frem og tilbage med en dreng, som kalder sig Blue. Han er den eneste, der ved, at Simon er homoseksuel, og de er begge i samme båd, da de begge ikke helt er klar til at springe ud  overfor familie og venner. Efterhånden som Simon og Blue skriver sammen, begynder følelserne at blomstre imellem dem, og Simon bliver mere og mere opsat på at møde Blue i virkeligheden, og finde ud af hvem han rigtigt er. Men den eneste ledetråd han har, er, at de går på samme skole. Men på en dag ændrer alt sig. En af Simons klassekamerater finder de mails Simon og Blue har skrevet sammen, og de kan hurtigt ende i de forkerte hænder, og forandre Simons liv for altid.

Jeg ELSKEDE den her bog. Jeg elskede kærlighedshistorien (som I nok ved, er jeg stor fan) og basically alt, der har med homoseksuelle at gøre, er lige min kop te. Jeg elskede især slutningen, og måden den er skrevet på. Becky Albertalli gør et fantastisk arbejde i at beskrive den første forelskelse og det at finde sig selv, og være okay med sig selv – og ikke mindst sin seksualitet. Og så er Simon også bare din typiske “relatable” hovedperson, som man jo ikke kan andet end at elske.

Jeg kan desværre ikke sige, jeg har set filmen endnu, men jeg vil dog utroligt gerne. Den ser virkelig god ud ifølge traileren, men som I nok ved, er vi her på De Unges Boghjørne fan af at læse bøgerne først, da det tit er dem der ender med at være bedst.

Så til alle jer der spørger: 4,5 ud af 5 stjerner. Der var intet jeg ville lave om ved denne meget velskrevne og fantastiske bog. Den kan KLART anbefales!!

#MustRead #Familie #Drama #Skole #YoungAdult #LGBTQ #Teenager

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com