Søg
  • ida739

Rødt hjerte, blåt blod

Alex hader prinsen af Wales. Der er ingen specifik grund til det, men hans irritation over for den jævnaldrende prins er utvivlsomt helt abnorm. Udover det er han også præsidenten af de forenede staters søn, og da han til et kongeligt bryllup lader sin irritation tage over, ender det med en skandale, lige til alle sladderbladene.


I takt med at de to drenge bliver nødt til at rette op på rygterne om at de hader hinanden, begynder gnisterne at flyve, og pludselig er det af helt andre grunde at de bliver nødt til at afværge pressen.


Rødt hjerte, blåt blod er en fantastisk fin fortælling omkring kærlighed og at skulle navigere igennem en forelskelse når man bliver nødt til at gemme det fra en hel befolkning. Den indeholder en bred vifte er diversitet og føles som en mystisk utopi samtidig, da det er også er en stærkt politisk fortælling.


________________________________________________________________________

  • Hvad synes I om karakter udviklingen?

Ida: Jeg startede ud med at hade Alex bare en lille bitte smule, bare fordi han helt fra starten af virkede som den meget stereotypiske, charmerende ‘’Golden boy’’, der ligesom have styr på det hele, og egentlig synes jeg han var lidt unødvendigt nedern overfor Henry. Men jeg blev virkelig positivt overrasket over hvor hurtigt han var klar til at acceptere sin seksualitet og lade sig selv forelske sig i Henry. Jeg synes han udviklede sig vildt meget i løbet af bogen, samtidig med at forfatteren også holdt sig til hans originale stædighed og meget politiske engagement, på trods af det egentlig er en kærlighedshistorie. Jeg synes dog helt fra starten af at Henry virkede vildt moden og som en god person, på trods af Alex had for ham, og jeg synes egentlig at den modenhed skinner igennem i løbet af det meste af bogen, men karakterudviklingen bliver så fuldent af at de to ligesom påvirker hinanden positivt hver især. Både da Alex stålfaste tro på deres forhold inspirerer Henry til også at tro på det og stå ved sig selv, men også da Henrys modenhed og kærlige væremåde, får Alex til at være lidt mindre vred på alt og alle. Jeg synes bogen generelt er sådan en fint eksempel på at man skal vælge at være sammen med nogen der inspirerer en til at være den bedre version af en selv.

Freja: Jeg var fra starten meget tvivlende overfor bogen og var sikker på at den var overvurderet, derfor var det også hårdt at komme igennem de første 50-100 sider hvor vi møder en overfladisk Alex som lever det gode liv og som har et stort had til en prins langt borte, men Alex udvikling igennem bogen er virkelig smuk. Jo længere vi kommer jo mere lære vi om Alex. Det føles som om at vi lære Alex at kende i takt med at han selv lære sig selv at kende og det var virkelig fedt. Henrys udvikling er mindst lige så stor, men på en meget mere ydre måde som jeg holder meget af. Henry virker som den perfekte prins, men som i virkeligheden er den mystiske prins, derfor er han også en den perfekte karakter at forelske i. Han er den typiske karakter som hovedpersonen bliver forelsket i, men alligevel har forfatteren sørget for at give Henrys problem med hans forpligtelser over for hans familie og land fylder meget og er her vi oplever hans udvikling er ikke overraskende, men er rigtig fin og er også med til at udfordre Henry og Alex forhold.

  • Lever bogen op til det I havde forventet?

Ida: Jeg havde faktisk ikke specielt mange forventninger da jeg begyndte på bogen først, jeg havde kun lige fået den anbefalet og manglede virkelig noget at læse i, så da jeg begyndte på den var jeg ret skeptisk overfor og det overhovedet var noget jeg gad læse færdigt. Jeg blev dog vildt hurtigt fanget af kærlighedshistorien og også den meget politiske vinkel. Jeg synes den levede helt vildt meget op til mine ikke rigtigt eksisterende forventninger og jeg blev i hvert fald positivt overrasket over hvor hurtigt jeg slugte hele historien (på to dage for at være præcis) og jeg sad bare tilbage med et smil på læben da jeg var færdig.

Freja: Som Ida, havde jeg heller ikke særlig mange forventninger til bogen, men jeg var dog skeptisk, for kunne det nu være sandt at den var SÅ god som alle nu sagde. Det tog mig også alligevel en del sider før jeg blev rigtig fanget, men da det endelige skete var jeg også totalt faldet i og havde forelsket mig i den smukke kærlighedshistorie som jeg synes den er.

  • Hvad synes I om hele Præsident søn og Prinse situationen?

Ida: Jeg må indrømme at jeg grinte lidt da jeg læste beskrivelsen af den første gang fordi jeg synes det lød som en meget sød fanfiction næsten. Og for at være helt ærligt var det også lidt den fornemmelse jeg fik da jeg læste selve bogen; det føles som en meget lang og meget velskrevet fanfiction (af hvad ved jeg dog ikke helt), men det var slet ikke noget jeg havde noget imod, da jeg slugte historien med hud og hår. Jeg synes også det er meget passende at de begge er en form for frontfigur for deres land og der derfor er et reelt problem ved deres forhold, lidt ligesom en moderne Romeo og Julie, hvor modstanden bare er homofobi fra to nationer i stedet for stridende familier.

Freja: I starten brød jeg mig ikke om det og synes at hele set uppet var virkelig overfladisk og måske endda også ret så uinteressant. Den verden som McQuistons prøvede at formidle kom for mig ikke til fulde, på den måde at det ikke var muligt at drømme sig væk i og blive helt opslugt af, men alligevel fangede livet Alex og hans søster levede mig.

  • Hvordan er de forskellige karakterers forhold til hinanden og hvad synes i om den?

Ida: Jeg synes faktisk at alle karaktererne i bogen har virkelig realistiske forhold til hinanden og det synes jeg er et af de kæmpe plusser ved den her bog. Moderen til Alex der er en smule fraværende, men stadig en kærlig mor og Henrys bedstemor med de meget forældede ideer omkring samfundet passer så fint ind i fortællingen omkring deres kærlighed. Og så selvfølgelig Alex søster og bedste veninde, og Henrys bedste ven der ender med at forme en hel vennegruppe omkring parret, føles som en meget helstøbt del af historien og er virkelig ikke noget man ville have undværet. Udover det synes jeg også at en af de bedste dele af selve bogen, og også det der adskiller den fra følelsen af at det er lidt fanfiction-agtigt er at Henry og Alex har en meget realistisk forhold på trods af deres titler, og man får et virkelig godt indblik i hvordan et forhold fungerer og hvordan man løser problemer men en partner, på en måde der også kunne fungere i det virkelige liv.

Freja: Karakterernes forhold var som Ida siger realistisk og ægte. Jeg holdte specielt af Alex og Lunas samtaler sammen som var sjove og fyldt med kærlighed. Generelt var Alex familie totalt “family goals” og det var virkelig fedt at se hvordan de tog hånd om de problemer som de stod overfor.

  • Hvad var det bedste ved bogen?

Ida: Jeg synes helt klart at en af de bedste dele af bogen er selve samtalerne mellem Henry og Alex, især i starten af bogen og telefonsamtalerne. De er så velskrevne og føles så oprigtige og autentiske, ligesom man forestiller sig det foregår i virkeligheden når man langsomt lærer nogen af kende og forelsker sig i dem, og jeg synes det bringer hele bogen og kærlighedshistorien til et helt nyt niveau.

Freja: Det bedste ved hele bogen var helt klart forholdet mellem Alex og Henry! Alt den kritik og tvivl jeg havde før Henry og Alex fandt sammen forsvandt på 0.5. Deres kærlighed var som at drikke en stor kop fløde, men uden at man fik kvalme. Mcquiston formår at skabe et virkelig romantisk forhold, som vi alle søger i en bog, men samtidig opretholde den naturlige tvivl som man har til hinanden i starten af et forhold og specielt når man er to kendte karakter som Alex og Henry er. En anden ting som jeg synes er værd at nævne er opsætningen af fortællingen. Hvor jeg til at starte med havde regnet med den generelle berettermodel agtige fortælling med et klimaks og at man hele tiden skulle tænke at de aldrig vil få hinanden, så var der en meget mere realistisk tilgang til det og fortællingen er på den måde ikke bygget op som en Romeo og julie agtig bog, men meget mere naturlig og realistisk, hvilket passer godt med at der også skal være plads til at høre om præsidentvalget eller livet som kongelig samtidig.

  • Vil i anbefale bogen til en ven?

Ida: Jeg anbefalede faktisk bogen til alle mine venner lige da jeg blev færdig med den, så det må vist blive et ja. Jeg synes det er en rigtig god og velskrevet bog og den er helt perfekt hvis man er i humør til noget feel-good kærlighed der er let af få ned, men som samtidig tvinger en til at tænke lidt over nogle etiske og politiske ting. Alt i alt ville jeg give bogen 4.5 stjerne.

Freja: Jeg vil helt klart anbefale den til en person måske lige har læst Familien Brigertons og derfor mangler en mere realistisk kærlighed, men stadig synes det er sjovt at læse noget om royalties,

Jeg giver bogen 4 stjerner:)


Samlet set synes vi begge at det er en vildt god bog og vil helt klart anbefale den, det eneste vi er enige om er en lille minus ved bogen er at det ikke er den mest originale idé, men at det 100% gør op for det, hvor velskrevet den er.