Søg
  • Rebecca Varming

Prinsen af Ondskab

Prinsen af Ondskab er en fantasy roman skrevet af Holly Black. Den handler om hovedpersonen Jude, som bor i menneskeverdenen, hvis forældre bliver myrdet, og Jude bliver bortført til fe-verdenen af morderen, som hun nu skal vænne sig til, bliver hendes nye stedfar. Derfra hører vi om hendes oplæring i at kæmpe med sværd, og hendes magtbegær om at blive ridder i Storkongens hof.

Jeg kunne rigtig godt lide denne bog. Jeg var imponeret over hvor gode Holly Blacks beskrivelser er. Som læser fik jeg en kæmpe oplevelse i denne bogs univers, og jeg kunne forestille mig alting ned til de mindste detaljer, så det kørte som en film inde i mit hovede.


Der var en ting, som jeg synes var svært at finde rundt i ved bogen, og det var de forskellige personer, og nogle gange hvem der talte hvornår. Det var faktisk først da jeg var kommet 200-300 sider inde i den 470 sider lange bog, at, jeg personligt, kunne følge med i hvem de forskellige nævnte navne var.

Dette var dog ikke tilfældet med dem alle, og det ødelagge på ingen måde mit helhedsindtryk af bogen, da jeg syntes den var virkelig god.

Faktisk så god, at jeg fik flere forskellige følelser og reaktioner under læsningen af denne bog. Specielt var jeg imponeret over, hvor spændende bogen stadig var på de sidste 150 sider, som næsten var de sider, jeg fandt mest fængende.

Bogen var hele tiden uforudsigelig, hvilket jeg personligt godt kan lide, da det gør bogen unik.


Temaet i bogen er alt lige fra kærlighed, begær og familieliv til slåskampe, mobning had og begær. Nogle steder i bogen kunne den næsten argumenteres for at være en krimi, da der både er mord og kup indblandet.


Alt i alt syntes jeg, det var en rigtig god og spændende bog, som jeg allerede har anbefalet flere.

Det eneste der gjorde mig lidt forvirret, var dog det med navnene og hvem der talte. Dog kan dette lige så godt være mig, der ikke fik fulgt med i beskrivelserne.

Men alt i alt en fantastisk bog.


Jeg vil give den 4 stjerner.


#fantasy #drama #krimi #magt #begær #hollyblack

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com