Søg
  • Marie Nielsen

Pigen Under Broen

Pigen Under Broen af Francine Rivers.


1936. Abras liv starter under broen til den søvnige by Haven, hvor hun bliver født og efterladt. Da hun bliver fundet af præsten Zeke, er hun døende og han tager hende til sig. Hun bliver hurtigt en del af hans familie, som består af sønnen Joshua og Zekes kone. Da Zekes kone dør, lader han hende bortadoptere til en anden familie i byen, men Abra har svært ved at tilpasse sig, selvom hun er tætte venner med den unge Joshua. Hun vokser til en ung kvinde i den nye familie, men hun er stadigvæk ikke tilpas, så da den charmerende og farlige Dylan kommer til byen, stikker hun af med ham.

Dylan er dog ikke alt, hvad Abra regnede med. Han udnytter og behandler hende forfærdeligt, men Abra er for stolt til at tage tilbage til Haven. Til en fest i Dylans palæ, indgår han et væddemål med agenten Fanklin om at gøre Abra til en stjerne. I starten tror Abra, at det er en fantastisk mulighed og siger med glæde ja, til at blive den eksotiske Lena Scott. Men Franklin er fanatisk og hun bliver nødt til at være Lena Scott hvert vågne øjeblik. Efter to år bliver Lena (Abra) gift med Franklin, men da hun bliver gravid, tvinger han hende til at få en abort, hvilket gør hende mildt sagt skør. Abra beslutter sig for at flygte og ikke se sig tilbage, men kort efter finder Dylan hende igen med nyheden om at Franklin har dræbt sig selv. Abra føler en forfærdeligt skyldfølelse og Dylan er kommet med et tilbud om at blive hendes nye agent. Abra kan dog ikke gå tilbage til det liv.


I stedet flygter hun igen og ender i en lille by, hvor hun arbejder som servitrice. I den selv samme by er hendes gamle ven Joshua, som arbejder som håndværker på et filmprojekt. Abra og Joshua støder ind i hinanden og i det øjeblik ved Abra, at hun ikke kan flygte mere. Joshua tager hende med hjem til Haven, men deres følelser for hinanden har udviklet sig og Abra forelsker sig i Joshua. Da de når Haven, bliver Abra velkommet hjem med åbne arme, trods hendes frygt for at være hadet af dem alle. Hun gifter sig med Joshua og bliver gravid igen, men en dag kommer en servitrice fra byens diner forbi. Hun kommer for at fortælle Abra en sandhed, som hun måske ikke var klar til.


Pigen Under Broen er en af den slags bøger, hvor man følger hovedpersonen gennem en stor del af hendes liv, hvilket virkelig gør, at man føler sig tæt knyttet til hende. Man føler hendes følelser og bliver ofte irriteret og frustreret over hendes dumhed, hvilket er et tegn på en velskreven bog. Dog skal man ikke have noget imod at høre om kristendom hvis man læser denne bog, da religion og tro er en stor del af tankegangen af 1930’erne til 50’erne, så man bliver nødt til at have et åbent sind. Den er ikke svær at læse, men heller ikke sådan en bog man bare sluger. Vil give den en solidt 3,5 stjerne.


#Kærlighed #Nybegyndelse #Viljestyrke

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com