Søg
  • Marie Nielsen

Once and for All

Once and for All af Sarah Dessen handler om Louna, der er datter til byens førende bryllupsplanlægger – noget der, måske en smule, har gjort hende en anelse kynisk. Men hvordan kan man også forvente, at nogen vil leve op til ens første store kærlighed. Så da Ambrose kommer anstigende med hans happy-go-lucky-attitude, går han hende på nerver fra første sekund. Ikke mindst fordi at han virker til at date en uendelig række af piger og ikke ser ud til at bekymre sig om, hvem han sårer på vejen. Så da de indgår et væddemål, føler Louna sig sikker på, at hun nok skal vinde. Men til hvilken pris?

Det nyeste skud på stammen fra Dessen og den følger samme tråd, som resten af hendes bøger. Man kan altså være sikker på, hvad man går ind til – hvis man altså har læst minimum tre af hendes bøger. Dog adskilte bogen sig ved, at man hørte om Lounas fortid og hendes første store kærlighed. Det var skrevet, som var det Louna selv, der fortalte sin historie til læserne. Dette var en fed effekt til historien.


Alt i alt en god bog til at læse i sommervarmen. 3.5 stjerne herfra og det er kun fordi, at jeg (tør jeg mon sige det her? Eller skrive det, vel og mærke) tror, at jeg er ved at vokse fra hendes romaner. Det er fint at slå hjernen fra til, men kunne godt bruge en lidt mere udfordrende læseoplevelse.


#Væddemål #Familie #Minder #Bryllup #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com