Søg
  • Rebecca Varming

Omskåret

Vi ser det overalt i medierne. Det er hovedtemaerne - sexisme, polygami og omskæring. Denne bog er udgivet i 2007, og beskriver selvsamme temaer som er midtpunkt for nyhederne i år 2020.

Omskåret er en autentisk beretning, skrevet af Khady i samarbejde med Marie-Thérèse Cuny.

Bogen handler om Khady, der beretter om sit liv fra sin opvækst i Senegal til, hun bliver gift og flytter til Frankrig. Hovedtemaet i beretningen er omskæring, og passagerne i Khadys liv bunder i konsekvenserne fra hendes omskæring som 7-årig. I hendes voksenliv begynder hun af samme årsag at tage kampen op mod omskæring af kvinder.

Jeg blev hurtigt meget opslugt af denne beretning. En faktor er, at den er skrevet godt og fængende, så jeg, som læser, kunne sætte mig ind i hovedpersonen Khadys tanker. En anden er spændingen ved en ny genre og en ny kulturforståelse.

Normalt læser jeg ikke beretninger, og det er umiddelbart den første beretning, jeg har læst. Hvilket jeg er glad for, da den satte sine spor hos mig, og har givet mig lyst til at læse flere beretninger fremadrettet.


At læse en beretning som denne satte hurtigt mine følelser og tanker i gang, og beskrivelserne gjorde indtryk på mig, mens jeg læste bogen, så jeg skar ansigt, når der kom nogle ubehagelige scenarier. Det er en faktor, som jeg personligt sætter pris på, når jeg læser en bog, da jeg på denne måde ved, at den har fanget mig.


Beretningen har også givet mig ny viden. Inden jeg tog bogen i hånden, havde jeg ikke kendskab til emnet omskæring. Det er også et emne, der er fjernt fra den danske kultur, så det på denne måde er svært at sætte sig ind i.

Derudover havde jeg ikke hørt om en pige, der bliver omskåret, hvilket jeg nu har lært langt mere om efter at have læst Omskåret.


Jeg vil anbefale at læse bogen, da den giver en ny kulturforståelse, og den er godt beskrevet. Samt den giver stof til eftertanke, og giver et indblik i en kulturel problemstilling.


Jeg vil give beretningen 5 stjerner.


#beretning #nylæseoplevelse #books #omskæring

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com