Søg
  • Pinaki

Og havet var vores himmel

Og havet var vores himmel  er skrevet af Patrick Ness og illustreret af Rovina Cai.

Unghvalen Batseba er tredje lærling ved Kaptajn Alexandra og hendes skib. Sammen med første lærling Treasure og anden lærling Willem, svømmer de rundt i havet på jagt efter både mennesker, men også monstret som af nogen anses for blot at være en myte – selveste Toby Wick. Blod i vandet leder besætningen ved Alexandra til et menneske skib. Skibet har været under angreb og døde mænd ligger i vandet. Igennem skroget får de øje på en mønt med bogstaverne TW. En hånd er låst om mønten og til deres overraskelse er mennesket i live. De vælger at tage ham med sig, så de kan udspørge ham om hans kendskab til Toby Wick. En selvopfyldende profeti:” Vi jager for at undgå selv at blive jagtet”. Det er den sindsstemning der bliver fastsat i begyndelsen af bogen. Snart lære man, at grusomhed bekæmpes med grusomhed. Alle mennesker er ens og blive derfor slagtet. Hvalerne høster menneskehovederne, da man i særlige hvalkredse vil betale dyrt for mennesketænder som siges at kunne fremme fordøjelsen.

”Og havet var vores himmel” er en konstant leg med sproget og opfattelser. Den indledes af et citat af Herman Melville: Moby Dick – ”Imod dig ruller jeg, du alt ødelæggende, men medføre hval; til det sidste kæmper jeg med dig; fra Helvedes dyb hugger jeg ud efter dig; i had udspytter jeg mit sidste åndedræt imod dig”. Historien udfordre synsvinkler og flere gerne skal man holde tungen lige i munden, for at forstå hvad eller måske nærmere – hvordan – en situation bliver forklaret. Historien formår at sætte spørgsmålstegn ved menneskets natur og udvikling;” mennesker var selvfølgelig barbariske, men det vidste alle. Men ville de virkelig dræbe hinanden på den måde? Ville de gøre deres eget skib ukampdygtig midt ude på havet?” s.30. Batseba er en hval der både tænker og stiller spørgsmålet. På grund af hendes tanker kommer der et filosofisk spind på fortællingen, som giver stof til eftertanke når historien slutter. Tanken om at se verden fra en hvals synspunkt er anderledes og spændende. Hele ideen om at lade fortællingen inspirere af Moby Dick er et sjovt tvist. Alligevel bliver historien aldrig mere. Man bliver ved med at håbe, at historien vil løfte sig til et højere niveau, men det får aldrig helt igennem. Historien sætter traditioner, kulturforskelle og naivitet på spidsen og man får et indblik i hvordan en større fælles frygt kan lede til krig og kamp. Slutningen lægger ikke skjul på hvilen moral historien vil have frem og alligevel opstår der en dobbelthed der ikke er gennemskuelig. Dette er med til at fortællingen lander på en karakter der hedder 3 ud af 5 – sammen med et sprog der slår knuder og (måske) en oversættelse der halter.


#Kultur #Menneskelighed #Selvindsigt

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com