Søg
  • Marie Nielsen

Lucie

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen handler om kvinden Lucie, der ikke ved, hvad hun er. Det eneste hun ved, er, at hun trådte fuldvoksen op ad Trondhjems fjorden og at hun ikke kan dø. I hendes åre løber der vand i stedet for blod og skærer hun sig, lukker såret til igen. Da hun trådte op ad fjorden, vidste hun ingenting, men havde kun hungeren som følgessvend.


I nutidens København deltager hun i en heavy-metal festival og møder her den tidligere børsmægler Casper. Sammen tager de til en opiumshule, hvor Lucie for første gang får slået hul til de stemmer, som hun har fornemmet. De snakker febrilsk om, at hun for alt i verden ikke må tage til Trondhjem, hvilket bliver starten på rejse. Sammen med Casper og hans ven Martin, der kan snakke med fugle, rejser hun til Trondhjem under påskud af en pilgrimsvandring. Det bliver en rejse, som hverken hende, hendes rejsefæller eller det omkringliggende samfund kommer til at glemme lige foreløbigt.

Hvordan tager man så lige hul på en anmeldelse af denne type bog? Se det er et godt spørgsmål. Okay, vi starter med Lucie. Lucie er en vild karakter. Hun kan ikke føle noget, men når hun spiser et menneske (og nej, dette var ikke en spoiler. Det sker sådan cirka på side 1), optager hun deres tanker og følelser. Dette giver forfatteren frit spil, når det kommer til samfundskritik, da Lucie sammenligner oplysningstidens menneske med det moderne menneske. Sidstnævnte har hun ikke meget tilovers for, da de virker for indbildske. Til gengæld har jeg et spørgsmål: Lucie beskrives som kannibal, hvilket giver god mening – hvis altså hun var et menneske. Hele bogens præmis er, at hun ikke er menneske, men ikke ved, hvad hun er. Men definerer hun sig selv som kannibal, så må hun jo være menneske? Det forvirrer mig lidt.


Til gengæld skal Olesen have stor ros for sit brug af historie. Delen med religionskrigen i Sverige var sindssyg spændende og gav romanen en tyngde, som den virkelig havde godt af. Det løftede den fra de efterhånden tendentiøse fantasy/mytologi romaner og flyttede den samtidig op til voksen fantasygenren, som er langtsomt voksende. Olesen har formået at jonglere rundt med tre karakterer, som alle gennemgik en udvikling. Det blev aldrig kedeligt, omend en smule faktatungt til tider, og handlingen fangede mig virkelig.


Alt i alt en virkelig god roman, der havde smæk på fra første kapitel. Skal dog indrømme, at jeg ikke var hooked, første gang jeg gik i gang med den, men da den havde ligget og kigget olmt på mig fra hjørnet af værelset i en uge, gav jeg den en chance til. Og det har jeg virkelig ikke fortrudt. Det bliver derfor til 4 fjerlette stjerner herfra. 


#Kannibalisme #Religion #Uvidenhed #Frygt #Historie #Venskab #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com