Søg
  • Marie Nielsen

Lord of Shadows

Lord of Shadows af Cassandra Clare (udkom på dansk d. 4. december!) tager fat, der hvor vi slap i Lady Midnight. Julian og Emma er stadigt håbløst forelskede i hinanden, men efter Emma og Mark har fundet sammen, er deres forhold blevet anspændt. Men med Annabel Blackthorn på fri fod er der ikke meget tid kærligheden… eller er der? For mens situationen på Instituttet spidser til, da et hold Skyggejægere ankommer for at undersøge sagen omkring Malcolm Fade, kæmper Emma og Julian en brav kamp for at holde deres følelser skjult. Men der er større ting under opsejling og snart er den lille familie splittet for alle vinde, mens mørket atter sænker sig over Skyggejægernes verden.

Så er vi på den igen. Jeg vil ikke nævne det indspiste igen (se her anmeldelsen af Lady Midnight). I stedet vil jeg se lidt på karaktererne. Jeg elsker Julian. Han er absolut min yndlingskarakter… hvis man altså ser bort fra Magnus Bane, men han er ikke rigtig med i den her serie. Han velskrevet og jeg kan se ham for mig. Det eneste minus ved ham er, at han er lige lovlig forgabt i Emma. Jeg siger bare: der er andre muligheder. Og så er der Emma. Hun er… okay, men jeg bliver træt af hende i længden. Hun er lidt for selvhøjtidelig og selvom hun prøver at skåne Julian, sårer hun ham i stedet ved at være kærester med Mark.

Det minder mig om. Der er en ting, som jeg blev godt og grundigt træt af i den her bog: trekantsdrama. Men der er ikke kun et, men to-tre af dem og det er simpelthen for meget. Også fordi, at hun enten stiller to rigtig gode muligheder op eller to, hvor man i bund og grund ikke syntes, at vedkommende skal ende med nogen af dem. nu skal jeg ikke sige mere, for så begynder jeg bare at spoile noget.

Alt i alt får den 3.5 stjerner. Den er bedre end den første, men der skete lidt for lidt. Kærlighedsdramaet blev nærmest det vigtigste i den historie og man mistede lidt fokusset fra det, som bogen egentlig handler om: at forhindre en ny krig i at bryde ud. Samtidig begynder bogen lidt for meget at minde om tiden op til 1. Verdenskrig. Den halve stjerne er på grund af slutningen, som bare er O-N-D. men læs den alligevel. Så vil du forstå sætningen read it and weep.

#Krig #Tab #Familie #Shadowhunter #Magi #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com