Søg
  • Marie Nielsen

Lady Midnight

Lady Midnight (på dansk Lady Midnight) af Cassandra Clare foregår i det velkendte shadowhunter univers, som vi først blev introduceret til i Dødens Instrumenter. Her introduceres et hav af nye karakterer, men i bedste Clare-stil dukker gamle kendinge op. Bogen handler om Emma og Julian, som er parabatai og overlevende, men forældreløse, efter den krig, som hærgede deres verden i de sidste bind af Dødens Instrumenter. Emma kæmper med tabet af sine forældre, hvilket ikke bliver nemmere at bære, da der rundt omkring i L.A. begynder at dukke lig op, som bærer de samme runemarkeringer, som hendes forældres lig gjorde. Julian kæmper for at holde sammen på sin lille familie. Det eneste det kræver, er, at han kan skjule sin onkels sindssyge. Men da Julians bror pludselig dukker op efter at have været fanget hos feerne i årene efter The Dark War. Men hvad kommer det til at betyde for Julian og hans søskende? Og kan han formå at skjule sin onkels sindssyge? Hvad med de lig, der dukker op? Betyder det, at der er en ny krig under opsejling? Og hvad med Emma og Julian? Som parabatai kan man aldrig være intime, men snart begynder gnisterne at fyge, mens mørket samler sig om den lille familie og deres Institut.

Jeg har læst de to serier, som Clare har skrevet i sit forfatterskab (her ser jeg bort fra serien, som hun har skrevet med Holly Black). De er fede og især Djævelske Mekanismer har en speciel plads i mit bog elskende hjerte. Det er første gang, at jeg læser noget af hende på engelsk og det er også en oplevelse i sig selv. Jeg er da også fan af Lady Midnight, men… Det er bare fordi, at du er nødt til at kende de andre serier. Især er man nødt til at have læst Dødens Instrumenter, da man ellers ikke vil kunne følge med i bogen. Der refereres hele tiden til The Dark War og de karakterer, som man faldt pladask for i Dødens Instrumenter. Det begynder bare at være indspist. Det er også noget rod, når man som ny læser af Clare ikke kan følge med, bare fordi at man ikke har været med fra starten.


Derfor: 3 stjerner. Det indspiste og dramaet mellem Emma og Julian blev simpelthen for meget.


#Krig #Tab #Shadowhunter #Magi #Forelskelse #Mord

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com