Søg
  • Marie Nielsen

Jeg er faret vild

Jeg er faret vild af Gayle Forman handler om tre unge, som har mistet deres fodfæste i livet. Freya havde en lovende sangkarriere, men har mistet evnen til at synge rent. Harun tør ikke indrømme over for sin familie, at han er homoseksuel. Nathaniel prøver at flygte fra sit hjem og sin opvækst. Ved et tilfælde mødes de og deres liv bliver rodet ind i hinanden. Men er tre vildt fremmede overhovedet i stand til at hjælpe hinanden?

Jeg er glad for Gayle Forman, men det her var altså ikke hendes bedste roman. Så er det sagt. Det var en meget fin historie om at finde sig selv og hun tog da også nogle vigtige emner op – f.eks. homoseksualitet og islam (det virkede dog en anelse brugt, men lad nu det ligge). Men… altså jeg blev træt af Harun og Freya alt for hurtigt. De havde problemer, men set i forhold til Nathaniels, så var det jo det rene vand ved siden af. Jeg ved godt, at alt er relativt, men come on! Det blev simpelthen for sødsuppeagtigt til sidst.


Den får 3 stjerne herfra – og det er tæt på, at det bliver til 2,5. Den tager relevante emner op, men de var lidt for nemme at løse. Og slutningen virkede alt for forceret. Prøv igen Forman. Jeg ved, at du kan gøre det langt bedre.


#Familie #Hemmeligheder #Identitet #Kærlighed #Musik #Religion

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com