Søg
  • Marie Nielsen

Interview med Lars Kramhøft

En af de mange forfattere vi fik fingrene i på Herlufsholm Fantasy Bogmesse, var Lars Kramhøft, som havde sin fantasyroman Djævlens Hjerte med.Bogen er sat i den danske middelalder, hvilket gav grundlag til nogle løftede øjenbryn fra vores side. For hvorfor skulle den lige foregå i Danmark og ikke et opdigtet univers? Det, og andet, spurgte vi ham om.


Kan du fortælle lidt om din bog Djævlens Hjerte, for dem som ikke måtte kende den?


Det er en middelalderroman med riddere og magi og dæmoner. Samtidig er det også en dannelsesroman om en ung mand, der rejser ud i verden og møder verden, og andre menneskesyn og som oplever kærligheden.


Hvorfor har du valgt at skrive en fantasyroman, der foregår i Danmark? Sætter det ikke sine begrænsninger?


Det er et godt spørgsmål. Der var i nogle af de tidligere versioner af bogen, hvor jeg havde forestillet mig at bygge en hel verden op. Og det jeg så fandt ud af efterhånden, var, at det var der faktisk ikke nogen grund til. Historien fungerer faktisk udmærket i en virkelig setting, i en virkelig historisk setting. Jeg fandt frem til, hvorfor skal det partout foregå i en opdigtet verden, hvis man alligevel bare tager noget der findes og kalder det noget andet. Det var nærmest at gøre det mere indviklet end det behøvede at være. Så ville jeg egentlig hellere fokuserer på at gøre historien spændende og karaktererne skulle være gode. Noget af det jeg syntes, der faktisk gjorde historien bedre, var at når det foregår i den virkelige verden, så bliver det… så bliver det grounded på en anden måde. Når der så er noget magi eller noget overnaturligt op, så er det meget mere effektfuldt end hvis der en verden, hvor der i forvejen er alt muligt. Altså, alle mulige forskellige racer, væsner osv., så kan det godt blive hele sådan lidt… det hele kan godt blive sådan lidt ”okay, så er der alle mulige væsner og racer, og så er der også magi” og det hele bliver lidt for… hvad skal man kalde det… måske lidt for fjollet og lidt for kulørt. Så det der med, at det var grounded i en virkelig grå og realistisk verden, syntes jeg, gjorde det faktisk mere effektfuldt, når der så kom noget vild tog overnaturligt ind i handlingen.


Kan vi regne med, at der kommer flere bøger i Sortekunstens Mysterier?


Ja, der kommer en 2 og 3 – på et eller andet tidspunkt. Jeg har nogenlunde planlagt plottet i dem. Men det skal så også lige skrives først. Det er jo så ulempen ved at få udgivet en bog, kan man jo sige. Især når det er første bind af en trilogi, så hænger man ligesom på at skrive de to næste. Men ja, det korte svar er, at der kommer to bind til.


Kan du afslører lidt af, hvad der skal ske i den næste bog?


Ja, der kan jeg godt. Men det lige det med at undgå at spoile for meget af slutningen i bind 1, for dem som ikke har læst den. Den ender på en måde, så der lægges meget op til en fortsættelse. Man kan sige, at de tre bøger kommer til at tematiserer nogle rimelige forskellige aspekter af hovedpersonens liv, hvor han jo også bliver ældre. Den første bog handler meget om, at han skal løsrive sig fra hans fars skygge og fra fortidens skygge, og blive en selvstændig person. Og i løbet af historien møder han så også en pige, som han bliver forelsket i. Og det kommer til at være temaet i bind 2 og tematiserer, hvordan kærlighed både er noget, som stræbes efter og kæmpes efter, men også er noget man ikke rigtig kan styre – og som man måske i virkeligheden hverken skal eller kan styre. Bogen kommer til at handle om besættelsen af kærligheden og det kommer til at vise det næste skridt i hans udvikling. Bind 3 kommer til at handle om at tage ansvar for andre end sig selv og leve for mere end bare sig selv. Damian (hovedpersonen) starter ud med at være enormt usympatisk person, især i den første bog. Han prøver at få sin vilje og det gør han også i bind 2, der kommer han også til at prøve at tromle sin vilje igennem og prøve at få den her kvinde, som han gerne vil have. I 3’erne bliver det mere det her med, at blive voksen og leve for noget andet end bare sig selv.


Så det er lidt ligesom i eventyrerne? Han går fra et barnligt sind til et mere voksent sind?


Ja, det er også det, jeg mener med en dannelsesroman. Han er ikke barn, da serien starter, men det er rejsen fra ung til voksen.


Du skriver udelukkende fantasy, så kan man sige, at det er din foretrukne genre?


Altså, det er en genre, som jeg er rigtig glad for, men jeg er faktisk i gang med at skrive nogle helt andre ting lige nu. Jeg har en stor kærlighed til fantasy og jeg kan utrolig godt lide at arbejde med de mange elementer, der er i genren. Jeg prøver at undgå at blive alt for fastlåst på en genre og har i virkeligheden skrevet horror, før jeg skrev fantasy. Og nu er jeg i gang med at skrive noget science-fiction, så jeg vil egentlig gerne prøve at udforske nogle forskellige ting. Det er ikke fordi, jeg har et ønske om kun at være fantasy forfatter eller horror forfatter. Jeg syntes jo, at de her genre er enormt spændende og især at lege med dem, og det at prøve og bruge dem på nogle andre måder.


Det besvarede lidt vores sidste spørgsmål, om hvorvidt du havde overvejet at skrive i andre genre?


Ja, jeg tænker ikke på det, om at nu skriver jeg det ene eller det andet. Det handler også om, hvad der fanger mig og hvad der interesserer mig. Så hvis jeg begynder at blive mere interesseret i noget, som er mere ovre i science-fiction eller noget der har med videnskab at gøre, så forfølger jeg det. Jeg har ikke noget ønske om at sidde fast i nogen bestemt genre.


#HerlufsholmFantasyBogmesse

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com