Søg
  • Rebecca Varming

Guds bedste børn

Guds bedste børn af Morten Pape handler om fætrene Simon og Mickey. De lever et liv fyldt med stoffer og vold i en alder af 17 og 15 år. En uheldig dag er fætrene ude og køre bil. De opdager nogle drenge med anden etnicitet på gaden, der spiser pizza, men Mickey føler de kigger underligt på fætrene. Mickey stopper bilen og stiger ud, hvorefter han slår den ene dreng, Zeki, ned med en kølle. Herfra ender fætrene i fængsel begge to.

Derfra hører man om fætrenes opvækst og nuværende liv efterfølgende episoden med Zeki.

Zekis bedste ven Jamil, forsøger at leve sit liv med indlæggelser på psykiatrisk afdeling, efter mordet på sin bedste ven.

Denne roman ønskede jeg mig for nogle år siden, kun på grund af bogens titel, nemlig; Guds bedste børn. Jeg vidste derfor ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg ønskede mig den.

Normalt har min personlige favoritgenre altid været fantasy, så det var noget af en omvæltning at gå ind til.

Bogen har stået og samlet støv på reolen indtil for ganske nyligt, hvor jeg besluttede mig for, at nu var tiden inde til, at denne bog skulle læses.

Det jeg blev meget imponeret over ved bogen var, at romanen er fiktiv, men med en virkelig fortælling bag. Samtidig med at han beskriver volden, der forekommer i de barske miljøer i vores virkelige liv og samfund. Hvilket for mig har været en tankevækkende læseoplevelse, som også gjorde bogen ekstra barsk.

Af samme årsag var den engang imellem lidt svær at komme igennem. Miljøet og beskrivelserne er meget barske og miljøet er uvant for mig. Men jeg fortryder på ingen måde at have læst bogen. Det var en virkelig god og ny læseoplevelse, hvor jeg for udforsket nogle nye sider af mig selv, såvel som bogen.


Morten Pape skriver imponerende godt. Som læser kan man danne sig meget klare billeder af hændelserne grundet de meget specifikke beskrivelser. Derudover er der meget billedsprog indblandet, som lægger op til en del fortolkning.

Det jeg også godt kan lide ved denne bog, er, at man høre historien fra tre forskellige vinkler; fra Simon, Mickey og Jamils side. Bogen er delt sådan op, at man hører hele den ene karakters historie, før man går videre til den næste.

Det er dejligt enkelt som læser, at det ikke bliver blandet sammen.


Jeg giver den 4 stjerner - Da det var en spændende læseoplevelse, men grundet at den engang imellem var en smule svær at komme igennem.