Søg
  • Marie Nielsen

Freshers

Freshers af Tom Ellen og Lucy Ivison handler om de kaotiske første uger på universitet – bedre kendt som rus-ugerne. Phoebe har set frem med længsel til at begynde på universitet – ikke mindst fordi hendes crush, Luke, også vil være der. Luke, derimod, kæmper med at fastholde langdistanceforholdet med sin kæreste – hvilket pt. ikke tegner godt. Begge kastes hovedkulds ud i deres begyndende voksenliv med nye venner, fester og kaos på de sociale medier. Tilbage står to spørgsmål: får Luke og Phoebe hinanden? Og endnu vigtigere: kommer de overhovedet til at overleve det første år?

Det her er seriøst årets sjoveste bog. Jeg sad og krummede tæer indtil flere gange, mens jeg læste. Samtidig var jeg flere gange ved at bryde samme i grineflip. Det var en fryd af en bog, der ikke krævede noget af en. Man kunne uden problemer slå hjernen fra og bare forsvinde ind i Phoebe og Lukes kaotiske liv.


Jeg havde blandede følelser omkring Phoebe. På den ene side var hun alt for irriterende, for hun nægtede at fokuserer på andre end Luke. På den anden side havde hun en vidunderlig personlighed og hun var ikke bange for at tage chancer (hun meldte sig ind i en Quidditch-klub… det siger ligesom alt). Dog blev jeg træt af Luke, der bare ikke kunne tage sig sammen på noget tidspunkt. Til tider blev han vanvittig ynkelig.


Alt i alt 4 stjerner til denne bog, der fik mig til at rulle rundt af grin. Især er der en scene vedrørende et kondom og en meget akavet situation på et toilet… jeg siger ikke mere, men i guder, hvor er det en skamferende scene – som også er hylende morsom! Jeg kan ikke sige andet end: læs den!


#Drama #England #Venskab #Universitet #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com