Søg
  • Marie Nielsen

Englefald

Englefald af Susan Ee er den perfekte blanding af en utrolig dystopi og hjerteskærende kærlighedshistorie.


Før i tiden havde den 17-årige Penryn ikke tænkt specielt meget på det overnaturlige. Engle og sådanne væsener hørte til i gudsfortællinger og ikke i den virkelige verden. Men så kom de, apokalypsens engle. Med sig bragte de kaos, død, ødelæggelse og en stærk foragt over for den moderne verden.


6 uger efter englene kom til jorden, hærges gaderne af bander, og om natten kommer overnaturlige væsener frem og spreder frygt og rædsel. Det er en unfair kamp, og det er alle mod alle.


Penryn er på flugt med hendes mentalt forstyrrede mor og hendes lamme lillesøster, Paige, da en flok engle pludselig slår ned. Paige bliver bortført og Penryn står alene tilbage uden nogen anelse omkring hvordan hun skal redde sin søster. Men en såret engel, kan måske blive hendes redning.


Englen Raffe har fået skåret vingerne af, af de andre engle. Han er hårdt såret og Penryn tager ham med sig, i håbet om at han kan hjælpe med at finde frem til hendes søster. Det starter ud som had, men venskabet gror langsomt som dagene går, og de kommer nærmere og nærmere den frygtede redningsaktion. Men kan de overhovedet redde Paige?


Englefald er en nervepirrende, romantisk og fantastisk bog. Det er den perfekte blanding af aktion og romance og det er en bog der giver en lyst til at græde, grine og råbe en smule engang i mellem. Den er utroligt velskrevet og man har ikke rigtigt lyst til at lægge den fra sig igen, selv når den sidste side er blevet vendt. Jeg vil gerne give denne bog 5 flotte og velfortjente stjerner. (Hvilket også er noglelunde lige så mange gange jeg har genlæst den.)


#Krig #MustRead #USA #Kultur #Familie #Fantasy #Teenager #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com