Søg
  • Marie Nielsen

En af os dræber

En af os dræber af Karen M. McManus er efterfølgeren til En af os lyver. Der kan forekomme spoilers af bind 1 i anmeldelsen.


En af os dræber starter et år efter Simon døde og livet er næsten tilbage til normal på Bayview High. Men en dag modtager hele skolen en besked fra en ukendt afsender, som udfordrer modstanderen til en omgang sandhed eller konsekvens. Vælg sandhed eller ignorer beskeden og en af dine hemmeligheder bliver fortalt. Vælg konsekvens og behold din hemmelighed. Spillet begynder forholdsvis uskyldigt, men da en af deltagerne dør, begynder alvoren at gå op for Bayview High, mens alle stiller sig selv det samme spørgsmål: hvem har sat gang i legen? Og hvor langt vil vedkommende gå?

Jeg var vild med En af os lyver, så forstil dig lige mit ansigt, da jeg fandt ud af, at der kom en to’er! Som altid var jeg en smule bange for, at den ville skuffe, men det gjorde den ikke. En af grundene til det var, at McManus ikke gør brug af de samme hovedpersoner, som i bind et, men i stedet introducerer et nyt hold af karakterer. Dog var det også et plus, at man mødte de velkendte karakterer igen, da jeg gerne ville se, hvad der var sket med dem. Især var jeg spændt på Cooper og om hans homoseksualitet havde påvirket hans chancer for at spille professionelt, og også Bronwyn og Nates forhold, som ikke virkede som det mest oplagte par i bind 1.


Jeg hørte bogen som lydbog, hvilket jeg dog ikke vil anbefale. Det var svært at holde ordentligt styr på alle detaljerne og jeg savnede virkelig at kunne bladre lidt tilbage – især på grund af de mange chat-beskeder, som blev brugt i bogen. Plusset ved lydbogen var dog, at den havde forskellige fortællere, hvilket var fedt, da man blev mere velkendt med karaktererne på den måde.


Ligesom dens forgænger, tager En af os dræber nogle tunge emner op. Man følger bl.a. Bronwyns lillesøster Maeve, som led af leukæmi og da hun begynder at få symptomer på, at sygdomme måske er vendt tilbage, føler hun, at hendes teenageår igen er ved at blive taget fra hende. Bogen beskæftiger sig også med andre klassiske YA-temaer, som sex, den første gang, kærlighed, familie og sorg. Maeve er også en fed karakter, da man kommer helt ind under huden på hende. Jeg fik næsten helt ondt i maven på hendes vegne og kunne følge rigtig langt hen ad vejen.


Bogen får 4 stjerner. Det er en rigtig velkomponeret historie, som ikke skuffede og det er en blød ungdomskrimi, som gør sig godt til en kop te. Til gengæld havde jeg følelsen af, at slutningen var far-fetched, da det tog en hel masse drejninger på de sidste 50 sider ca., som jeg ikke havde set komme. Det blev trukket i langdrag og vredet på en måde, som var ærgerlig sammenlignet med resten af bogen.


#Socialemedier #Kræft #Frygt #Familie #Venskab #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com