Søg
  • Liv Tange

Diabolik

Diabolik – af S.J. Kincaid

”En Diabolik er skabt til at være ubetinget loyal over for sin ejer. En diabolik er en nådesløs dræbermaskine. Nemesis er diablik. Hun er bundet til Sidonia og vil ofre sig uden at tøve, hvis hendes ejer er i fare. Nemesis er bare ikke helt almindelig. Hun har en svaghed, der gør hende til den farligste Diabolik i imperiet. Hun ved det bare ikke – endnu.”

Vores hovedperson Nemesis er diabolik, hvilket er en seriøs version af en privat bodyguard. Hun vil gøre alt for sin ejer, Sidonia. Endda gå i døden for hende, hvis det er det der skal til, hvilket det måske er, hvem ved? Nemesis er fremstillet i et laboratorium, og det eneste formål med hendes liv er at beskytte Sidonia. Hendes hjerne er programmeret til, at Nemesis kan elske Sidonia, og kun Sidonia.  Sidonia er dog overbevist om, at Nemesis er i stand til at elske andre, og at hun ikke udelukkende er dræbermaskine.

Kejseren i det imperium hvor Nemesis og Sidonia lever har forbudt videnskab. Sidonias far kæmper for at få videnskaben tilbage, da det er det eneste der kan redde Imperiet fra undergang. Dette opdager kejseren, og han sender bud efter faderens arvetager, altså Sidonia. Familien ved, at hvis de lader Sidonia tage afsted vil de sende hende i den sikre død, og derfor beslutter de sig for at sende Nemesis i stedet for. Med en del justeringer og oplæring i gode manerer er Nemesis klar til sin rejse. Men en diabolik på det kejserlige skib, kun få skridt fra selveste kejseren? Det kan kun ende galt.

For at få glæde af denne bog skal man helt klart være fan af science-fiction genren, eller i hvert fald være åben over for den, da den er meget futurisk. De bor i rummet, transporterer sig rundt i svæveskibe og de kan ændre udseende blot ved hjælp fra en maskine. Dette gør også at det kan være lidt svært som læser at forestille sig historien i billeder, for hvordan ser et svæveskib ud, og hvordan føles det at rejse i hyperrummet? Jeg synes, at der er flere steder i bogen, der er lidt vagt beskrevet, og det gør det til tider svært at følge historiens gang, men bortset fra det var jeg en meget glad læser. Jeg elsker science-fiction, og denne bog skuffede bestemt ikke mit sci-fi hungrende hjerte. Derfor giver jeg bogen 4 futuriske stjerner.

#Familie #Kærlighed #Mord #ScienceFiction

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com