Søg
  • Marie Nielsen

Den ugifte Hertug

Den ugifte hertug af Julie Quinn er første bind i serien om familien Bridgerton. Første bind handler om den ældste datter, Daphne, som skal forsøge at finde mand – gerne i de højere samfundslag, så standarden for resten af familien er lagt. Men tilbuddene vælter ikke ligefrem ind og sammen med Simon Basset, hertugen af Hastings, lægger hun en plan, der skal få bejlerne til at strømme til: de skal lade som om, at Simon bejler til Daphne. For Simon er det en af de bedste ideer, han nogensinde har fået. På den måde kan han holde de giftelystne unge kvinder – og ikke mindst deres mødre – på sikker afstand. Men planen begynder at smuldre, da de to langsomt falder for hinanden og tingene bliver endnu værre, da de ikke længere kan holde sig på dydens smalle sti.

Indrømmet: resumeet er en anelse afslørende for handlingen, men vi skriver også maj 2021 og serien udkom her i starten af året, så mon ikke du allerede har set den. Det har jeg i hvert fald, men mere omkring den i et andet blogindlæg. Her kommer en anmeldelse af den første bog.


Selve plottet er knap så originalt, men når man tager en bog som denne ned af hylden, så vil man egentlig også bare have det, som den lover: kærlighed og gerne den nemme slags. Og det får man i hvert fald med denne her bog.


Quinn skal have ros for at gøre Daphne til en handlekraftig karakter, som ikke rigtig passer ind i det aristokratiske London, men det gjorde til gengæld, at man kunne komme gennem bogen. For bund ærligt: havde Daphne været typen, der ikke kunne tænke en selvstændig tanke selv, så havde jeg nok givet op indenfor de første 100 sider. For ud over det, så var Daphne ikke den mest sindsoprivende hovedperson. Hun var faktisk lidt kedelig, men modsat kunne hun jo heller ikke være al for moderne, når nu romanen foregår i 1800-tallet.


Simon derimod: kæmpe fan. Han havde virkelig en spændende baggrundshistorie, som jeg gerne ville have haft mere af. Modsat irriterede det mig også lidt, at der bare skulle den rigtige kvinde til for at hele hans sår. For i forhold til alle de svigt, som han har været igennem i sin barndom, så kan Daphne da på ingen måde fikse det – især fordi hun kommer fra en så hjertevarm familie, hvorfor hun på ingen måde kan sætte sig ind i, hvorfor Simon reagerer, som han gør.


I forbifarten vil jeg lige nævne mrs. Whistledown. Hun sender sladderhæfter ud, som udleverer alle (ALLE!) de fine britiske aristokrater, hvilket i sig selv er fantastisk. Jeg glæder mig til at se mere til hende, men jeg kan også frygte, at hun bliver sådan en karakter, der ”bare” driver handlingen videre. Men nu må vi se!


Alt i alt: super hyggelig bog, men heller ikke mere end det. 2,5 stjerne herfra, men vil varmt anbefale den til den kommende sommerferie eller en regnvejrsweekend, som vi jo har haft så mange af her i maj.