Søg
  • Marie Nielsen

Den som tøver

Den som tøver af Astrid Heise-Fjeldgren handler om ikke så fjern fremtid, hvor klimaændringerne har gjort verden til et farligt sted. I Oplandet har magthaverne sat firmaet KK til at styre befolkningen med hård hånd. Elitens unge bliver sendt i Minerne for at få den pfekte uddannelse, mens de overflødige anbringes i lejre. Aik er sikret i Minerne sammen med sin far, men hvad er der blevet af hans mor og søster? Og er hans bedste ven endt i en af lejrene? Aik flygter sammen med en ven fra Minerne og sin fars løgne, desperat efter at få sine spørgsmål besvaret. Men før han ved af det, er han blevet en del af en oprørsgruppe, Álibertá, som planlægger en farlig aktion, der skal få folk til at vågne op og gennemskue KK’s propaganda. Men har Álibertá fat i den lange ende? Eller vil oprøret bare fører værre tider med sig?

Selvom Heise-Fjeldgren skriver på en måde, så man som læser bliver suget ind i bogen. Men det tog mig alligevel lidt tid, før bogen fangede mig rigtigt. Historien er delt op, så man læser om hvad der sker i nutiden, hvor Aik fortæller en breder om det, der skete i fortiden… Til forfatterens ros, så har hun skrevet det, der sker i nutiden, med kursiv, så man som læser ikke er totalt tabt. Men det er samtidig også med til at få en til at læse videre, da man får små hints om de andre karakterer og deres skæbner.

Aik var en god karakter. Han var mistænksom nok, men uden, at det blev alt for meget. Man hørte hans tanker og kunne med lethed følge mange af hans beslutninger. Samtidig dukker tvivlen op et par gange, hvilket kun gør ham til en mere menneskelig karakter. Det ville jo også være mærkeligt, hvis han ikke tvivlede på om det var en god ide at stikke af fra Minerne og forlade sin far. Jeg var vild med den sygelige fascination af datoer, tidspunkter og tal, da de havde taget tiden fra ham i Minerne. Han ridser datomærker ind i alt fra bark til sin ene underarm.

Alt i alt var det en fed bog, som virkelig satte klimaforandringerne under lup. Samtidig er jeg en sucker for alt der hedder science fiction og dystopi, hvilket nok også var med til, at jeg samlede bogen op i første omgang. Den får 3.5 stjerner herfra, da den manglede noget mere drive på nogle punkter. Samtidig blev jeg også lidt rundforvirret af, at man i nutidsdelene ikke var hundrede procent klar over, om Aik tænkte det eller sagde det.

#Klimaændringer #Familie #Dystopisk #Diktatur #Oprør #Rejse

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com