Søg
  • Marie Nielsen

Am I normal yet?

Am I normal yet? af Holly Bourne handler om 16-årige Evie, der har OCD, hvilket (ifølge hende selv) standser hende fra at have et normalt teenageliv med veninder, fester og kærester. Hendes største mål er at blive normal og for hende hænger det tæt sammen med, at ingen finder ud af hendes sygdom. Hun er startet på college og det sidste hun ønsker, er, at folk skal lære hende at kende som ”pigen der blev vanvittig”. Det starter godt ud for hende, da hun hurtigt bliver venner med Amber og Lottie, og snart deltager hun også i fester, som en helt normal teenager. Langsomt begynder hun også at tiltrække sig fyrenes opmærksomhed, hvilket jo er det sidste punkt på hendes how-to-be-normal-liste, der mangler at blive tjekket af. Men det er ikke helt problemfrit at være i et forhold og det bliver ikke bedre af, at hendes sygdom ingen begynder at stikke sit hoved frem.

Det her er en af de bøger, som jeg bare kan læse igen og igen. Evie er en så realistisk hovedkarakter og man kan virkelig følge hende i hendes beslutninger – også selvom man ikke er enig med hendes valg. Hun vil bare gerne være normal, hvilket egentlig er et meget bredt begreb, som langt de færreste kan finde hoved og hale i. Det er også en meget relaterbar problemstilling, da man som teenager bruger meget tid på at tænker på, hvad de andre måtte mene om en og hvorvidt man er en del af fællesskabet. Og for Evie blev det ikke ligefrem nemmere af, at hun har OCD. Samtidig slås hun også med, at hun ikke vil indse, at hendes sygdom langsomt tager mere og mere overhånd, da hendes medicin bliver nedtrappet.


I forhold til hendes sygdom synes jeg, at Bourne har lavet en rigtig god beskrivelse af, hvad det vil sige at leve med en psykisk sygdom. Det blev ikke for generaliserende og clichefyldt, hvor det hele tiden handlede om, at alle Evies ejendele skal lægge snorlige. I stedet blev det langt mere fremstillet som tvangstanker. At hvis hun gjorde sådan og sådan, så ville det blive en god aften. Det gav et mere nuanceret billede af, hvad OCD egentlig er. Bourne havde også lavet det smarte træk, at Evie gik hos en psykiater, som bad hende føre dagbog over hendes medicinindtag og følelser. De optegnelser og en ændring af skrifttypen, hver gang hun fik en dårlig tanke, gav bogen det ekstra touch, som ikke var almindelig tekst og som jeg er kæmpe fan af. Og så skal jeg også lige understrege, at selvom det lyder som en meget alvorlig bog, så er der altså massere af humor i den.


Til slut vil jeg lige nævne endnu en grund til at læse bogen: feminisme! Sammen med hendes to veninder, Amber og Lottie, laver de en spinister-klub (på dansk: pebermø-klub). Her tager de ordet tilbage, så det ikke har den negative klang, som samfundet har givet det at være en ugift kvinde over 30 (i modsætningen til mænd, der på engelsk kaldes bachelor). Det gav lige bogen lidt ekstra, så den ikke kun handlede om Evie og hendes sygdom- og kærlighedsliv.


I alt 5 stjerner herfra. Og jeg skal også lige nå at sige, at det er bind 1 i en serie af 3 bind, som alle følger de tre veninder.


#Kærlighed #Venskab #PsykiskSygdom #Angst #Normalitet #NyBegyndelse #Feminisme

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com