Søg
  • Marie Nielsen

Alex, Approximately

Alex, Approximately (på dansk Alias Alex) af Jenn Bennett handler om Bailey, som har fundet sin drømmefyr: Alex. Han er en lige så stor filmnørd som hende og de kan snakke Ssammen i timevis. Han er intet mindre end perfekt. Der er bare et problem: de har bare aldrig mødt hinanden i virkeligheden. Men Bailey flytter til det solrige Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men det viser sig at være nemmere sagt end gjort og da Baileys karismatiske kollega, Porter, med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle: Vil hun nogensinde møde den mystiske Alex? Og vil hun stadig gerne møde ham?

Kender du den gamle film You’ve got mail? For hvis du gør, så er det her bogen for dig. Alex, Approximately var sød og vanvittig forudsigelig, men det er lige meget! Det var netop det, som tiltrak mig, da jeg læste om bogen. Og den skuffede mig ikke!

Man følger historien fra Baileys perspektiv og det er her, at det godt kan blive en smule frustrerende. For hvordan kan hun ikke se, at *spoiler* er Alex? Den ligger lige til højrebenet, hvor svært kan det være? Ligeledes var det sjovt at se, da Alex havde regnet ud, hvem Bailey var… nu må jeg hellere lade være med at sige mere…

Men inden du giver helt op, fordi det lyder som verdens mest pladderromantiske bog, så lad mig lige sige det her: den er så meget mere. Bailey tager arbejde på byens turistfælde og her bliver hun veninder med Grace. Og her kommer det problem, som alle kender: Bailey bliver en anelse for kærestefikseret og glemmer aftaler med Grace. Og hvem af os kender ikke det?

Alt i alt får den 5 stjerner herfra og en varm anbefaling til alle jer rom-com hungrende læsere! Eller jer, der savner sol og sommer.

#MustRead #Hemmeligheder #Nybegyndelse #Sommer #Kærlighed

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com