Søg
  • Marie Nielsen

Adorias Diamant

Adorias Diamant af Richelle Mead, handler om en ung grevinde, der, for at komme ud af sin families pengeproblemer, er tvunget til at gifte sig med sin fjerne fætter. Hun flygter dog, ved at tage sin stuepiges plads (og navn) i Det Glitrende Hof. Her bliver almene piger forvandlet til det, der vil svare til grevinder i Adoria. Herefter sejles de over havet til den nye verden, hvor de vil blive gift bort til den mand, der vil betale den højeste pris for dem. Dog falder Adelaide (som er det navn grevinde har overtaget) for Cedric, som er søn af Det Glitrende Hofs ejer. Og så begynder problemerne først at komme rullende. For Cedric er tilhænger af en ulovlig religion og snart begynder folk at lede efter den forsvundne grevinde.

Dette var en god bog og fik mig til at tænke på koloniseringen af ​​Amerika. Faktisk, når jeg tænker nærmere over det, virkede det som om det var Americas kolonisering jeg læste om, bare hvor navnene var blevet udskiftet. Alt det med, at de indfødte jages og fordrives fra deres områder. Og selvfølgelig er der guld i den nye verden, så alle kan søge lykken. Det var en god bog, forstå mig ret, men den virkede ikke særlig original. Den unge grevinde ønsker ikke at blive tvunget til et ægteskab med en fremmed og løber af. Til en organisation, der sandsynligvis vil gifte hende bort til en fremmed … Ja, det giver ikke meget mening synes jeg. Hvad er hele pointen i at flygte fra arrangeret ægteskab, når hun ender i det alligevel?


En ting, der gjorde, at jeg blev ved med at læse, var Cedric og hans religion. Det var en af ​​de ting, der gav historien noget liv. Noget der ikke blev taget direkte ud af historiebøgerne, men lignede den måde, hvorpå folk fra den “forkerte” religion bliver forfulgt.


3.5 glitrende stjerner herfra og en lille bøn til, at næste bind i serien (lige udkommet på engelsk, endnu igen udgivelsesdato på dansk) har noget, der driver handlingen frem. Uden, at det bliver copy-pastet fra historiebøgerne.


#Kærlighed #Nybegyndelse #Viljestyrke

©2019 by DUBBooks. Proudly created with Wix.com